Husmosen arrangement
Kom og vær med til at gøre Husmosen klar til sommeren.
Søndag den 19. april kl. 10.00 mødes vi i Husmosen til nogle hyggelige timer, hvor vi sammen får området gjort klar til brug i sommerhalvåret.
Husmosen er et idyllisk og rekreativt naturområde i udkanten af Voel. Det er skabt af frivillige kræfter til brug for byens beboere og besøgende. Du kommer dertil via stien, der går fra stisystemet ved Christiansvej og ca. 200 meter ud over marken mod Linå.
Stedet består af et madpakkehus, flere borde-bænke sæt, 2 shelters, et bålsted og en platform, der strækker sig ud over den lille mose.
Der vil være forskelligartede opgaver, som man kan hjælpe med på dagen:
- Renovering af bålsted
- Rengøring af borde-bænke sæt og shelters
- Indsamling af trærester i mosen
- Generel oprydning af området
- Græsslåning og evt. lugning i stenene ved madpakkehuset
Der vil være forsyninger med kaffe, the, juice samt en bolle til de fremmødte.
Vi håber at se mange til en hyggelig dag i Husmosen.
Både børn og voksne er velkomne.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 19. april 2026 kl. 10:00 til 13:00
Sted
Husmosen
Følg stien bag Christiansvej mod mosen
8600 Silkeborg
Arrangør
Voel Multihus
Tlf. +45 60139872
voelmultihus@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Voel Multihus bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser